Det har – især her til sidst været et omskifteligt år for BioPorto. Overordnet set synes jeg stadigt (hvis vi ser bort fra kursen) at 2012 har budt på flere plusser end minusser.
Vi har det jo bare med at regne de positive for en naturlig ting – og de negative drages vi af, det er åbenbart en almengyldig drift som også Tom Kristensen beskrev det :” Men min angst må forløses i længsel, og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes imod skibskatastrofer, og mod hærværk og pludselig død..”
Og det vil da også præge den nedenfor gennemgang – for det er lettere at beskrive HVAD der gik galt og pege fingre – også for mig:)   (ihvertfald i nogle tilfælde)
Så – lad os svælge i ulykkerne og tage minusserne først – måske også fordi de står præget mest på nethinden…
I februar den tabte appelsag, i sommers den ankede Phadia-dom, der jo BEGGE er overrordentligt vigtige for selskabets fremtidige indtjeningsevne   Fælles for  begge ting er at det beslutninger der ligger uden for BioPorto’s kontrol – man kan (især omkring den første) være tilfreds/utilfreds med håndteringen af den mediemæssige side af sagen – men det faktuelle havde man jo ikke mange muligheder for at justere på. Phadia-afgørelsen i SØ/Handelsretten var jo i sig selv entydigt positiv – men blev selvfølgelig anket – igen det kan man næppe klandre selskabet for. BioPorto og Høiberg holder stadigt 100% fast i – at det var en simpel regnefejl hos EPO der gav det overordentlige uheldige udfald i Oral Proceedings. Men – der er ingen tvivl om at den usikkerhed som kort/fejlslutningen hos EPO har givet anledning til, giver både svækkelse og forsinkelse i forhandlingsprocessen. Og det har selskabet HELT entydigt været for dårlig til at kommunikere – tvært om har man fortalt at det ingen rolle spiller (hvad samtaler med nogle af de større aktører på markedet ellers ikke lader nogen tvivl om.)
Mere diskutabelt er det med det næste – de skudte forventninger – herunder BÅDE det manglende salg – samt de ikke formaliserede aftaler. De hænger principielt sammen – men så alligevel ikke..
At melde ud, i forbindelse med det af andre årsager fremrykkede, Q3 at man hverken bliver cash-flow positiv inden årets udgang – OG samtidigt nedjustere –  er ikke særligt overbevisende.  man sidder jo unægteligt med en fornemmelse af at selskabet IKKE havde meddelt det – hvis ikke man havde været tvunget af omstændighederne (det fremrykkede regnskab)
Ligeledes er der MILEVIDT fra udmeldingerne om globale distributionsaftaler til uformelle makedsføring samarbejder (som vi ikke ved hvad indeholder). Roche er jo åbenbart ikke helhjertet er gået i brechen for The NGAL Test  – sådan som forventningen ellers var op til AACC i juli, hvor BioPorto havde indikeret at man regnede med at kunne formalisere et samarbejde – Roche har ganske rigtigt valideret testen og oplyst om den til sine kunder/agenter/sælgere – men er ikke – som det så smukt hedder på nydansk gået  “All in” – det kan selvfølgelig komme via Tjekkiet – mere om det senere. Siemens skal angiveligt AKTIVT markedsføre testen (i modsætning til Roche ?) uden at det er oplyst om HVAD den  uformelle aftale omfatter. Det man indtil videre kan se er – at de ikke har udsendt noget/afholdt seminarer eller lignede (det er ihvertfald ikke officielt) 
Det er muligt at det er det bedst opnåelige – men det er ikke særlig elegant eller særlig godt i overensstemmelse med egne udmeldinger.
Hvilket jo især skal ses i lyset af den åbenlyse ikke opfyldelse af udmeldingerne om globale aftaler i første halvår (hvor der – på målstregen – blev argumenteret med at Wiener Goup gjorde at man havde holdt det lovede). De udeblevne aftaler i første halvår 2012 – var vi jo OGSÅ stillet i udsigt i 2011.
Lad det være helt klart – Wiener Group var IKKE den aftale vi var stillet i udsigt – uanset hvilket halmstrå man prøver at skjule sig bagved. Wiener Group er sikkert en god partner og et startegisk godt valg – men nogen sværvægter på den globale scene er de jo næppe…
Så uagtet at man jo er i gang – så må vi konstatere at hverken tidsplan, omfang elle karakter på NOGEN måde er indfriet. It’s as simple as that – og det uanset hvor fornærmet man er på Grusbakken. Fejlen(e) -ihvertfald på det kommunikationsmæssige område – ligger ubetinget hos BioPorto
Kapitalgrundlaget er/var/vil være spinklet. Det var – uanset om man kan lide det eller ej – en strategsk fejlbeslutning ikke at tage de penge man kunne få i 2011 (og tidligere for den sags skyld) argumentet med at ville begrænse udvandinger er selvfølgeligt nobelt – men det holder ikke – reglen for AL corporate finance er – Tag alt hvad du kan få…
At det så er dobbelt frustrerende fordi det ikke er første gang man laver den fejlslutning er endnu mere træls…
Det medførte så – kombineret med den uholdbare optimistiske forventning til salget i 2012 – at man skulle skaffe penge uventet i august.  På det tidspunkt troede man åbenbart stadigt at det var “lige-om-hjørnet” med de forpligtende aftaler – så man valgte en “soft”løsning hvor man på den en side forlangte et ubetinget tilsagn fra en investor – på på den anden side selv ville bestemme om man ville bruge det (deraf den forlængede frist)
Det synes indlysende for enhver at man IKKE får nogen til at tegne 30% over markedskursen hvis ikke man har kunnet indikere at noget lå i kortene på den kortere bane der kunne retfærdiggøre den store kursafvigelse. Det skete som bekendt ikke – altså de forventninger der var  – og (kombineret med en enkelt faktor jeg stadigt IKKE kan komme ind på) – det betød så at emissionen i første omgang blev udskudt – i anden omgang aflyst – med den nyskabende FM som resultat. Ledelsen har givetvis følt sig meget presset – men der er stadigt ikke nogen jeg har mødt der kan nævne eksempler på at man har valgt at hænge navngivne investorer og samarbejdspartnere ud – og jeg understreger ingen… Det giver det obligatoriske kursskred – og kombineret med en – af flere årsager uheldig håndtering af hele det efterfølgende forløb – må man sige – at det har virket meget lidt overbevisende det selskabet har præsteret. Især set i lyset at man så endte med at lave en emission med de investorer man havde sagt nej til bare 3 uger forinden. (Og ja – der var en aftale – det har jeg bekræftelse på). Hvorfor gik det så næsten galt her efter den aflyste emission – med den sidste (genemførte) emission – der KUN blev reddet på målstregen  – tjah – jeg tror at BioP var blevet lidt forført af talsmanden for de såkaldte flere +1% aktionærer (som man jo på et andet site advokerede for), der angiveligt stod ventende parat med penge, i det øjeblik Mark og Co. var væk   – For de kom som sagt ikke med noget (man kan vel sige at der blev hverken stukket eller bekendt…) – og så måtte den gamle forkætrede garde jo hjælpe til (igen) – nok ikke fordi den gerne ville – men for trods alt at beskytte sin investering…
Men ser man bort fra emissionsforløbene – der var helt-helt-helt vildt utroligt klodsede; bort fra det negative cashflow, bort fra appelsagen og Phadia og bort fra aftaleændringerne – så har man faktisk nået en del :) … for selv om aftalerne langt fra er hvad man stillede i udsigt (al den stund de hverken er formaliserede eller indeholder aftagningsminimum?) – så er der jo alligevel en de facto anerkendelse af testens kvalitet og muligheder fra BÅDE Roche og Siemens. Ellers ville HVERKEN Siemens eller Roche jo endossere testen ved at markedsføre/validere den
At Abbott/Alere mfl. stadigt og stædigt vedholder at forfølge patentet ser jeg også som et succesparameter. Jeg ved, at både Abbott/Alere har været i dialog med interessenter omkring BioPorto – godt nok uden resultat – men dog i temmelig dyb og langvarig dialog – det havde de næppe gjort hvis der ikke var basis for enten et samarbejde – eller en investering.
Og – skal jeg lige skynde mig at tilføje samtalerne er sket EFTER appelsagen blev afgjort –  det indikerer vel mere end noget at man fra deres side er klar over at det kan gå den anden vej ved en ny første instansbehandling :)         Igen – Det fremgår det jeg har kendskab til at man har fundet BioPorto ualmindeligt svær og stejl at forhandle med  (selskabet ser det sikkert anderledes) … Så man kan sige – at det er på den baggrund er evident at de (Alere/Abbott) er bange for hvad der sker hvis patentet opretholdes.
Så er vi igang med det positive: Opnåelse af ratiopatentet i US – det første NGALpatent i US for BioP , traumepatentet i Europa, registreringen i Brik-landene – (2 i Kina), den efterfølgende patentudstedelse i Kina, inkluderingen i rutinediagnostikken i Tjekkiet (selvom det er et lille land – ligesom DK)
Så fremskridtene er sket på to områder  – det rettighedsmæssige – især UDEN for EU – selvom traumepatentet er potentielt utrolig vigtigt – og en tikkende bombe under Alere og andre POC-leverandører. Ratiopatentet giver den mest præcise måling überhaupt – og det kan – hvis alt andet glipper – bruges som grundlag i US.
Patentbeskyttelsen i Kina – hvor en befolkning der minder om Europa’s i antal  har adgang til relativt moderne sygehussvæsen er også et meget positivt skridt. Rutinediagnostikindførelsen i Tjekkiet er signifikant – ikke kun fordi det er det første land worldwide – men OGSÅ fordi den understøttes af Roche ! Man kan sagtens argumentere for at Roche ser Tjekkiet som et “pilot-projekt”
Derudover er det lykkedes “slænget” at skaffe kapital til selskabet i et meget vanskeligt marked.
så der er fremdrift, der er lyspunkter, der er successer –  så vi skal OGSÅ huske når vi evaluerer BioPorto nu at tage de ting med… BioPorto er jo desværre ikke noget TGV – men snarere et bumletog på Grenåbanen…

About Stengaard

BioPorto investor from way back when... I've invested in BioPorto ever since they made their debut on the danish stock exchange, it been a looooong journey with many obstacles. But well worth it all if Bioporto maintains their patent after the proceedings in 2014, and enters into agreements with Global Distributors in 2012 and 2013 If not, then it'll take another xx.years :)

 

What do you say?

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.