Genmab aktien steg i dag 15 % på fondsbørsen til kurs 117,5. Den højeste kurs i over 3 år. Dette skete på baggrund af et godt regnskab, god guidiance og ikke mindst en rigtig god CC fra topchef Jan Wan De Winkel. Genmab er virkelig et selskab der er ved at tage form som en fremtidens vinder indenfor medicinalindustrien.

 

Hvis man ser på Arzerra så steg salget godt i 2012 og de forventer også det stiger i 2013 i takt med at Japan kommer ombord. Det vigtige ved Arzerra er dog de 5 phase III forsøg vi får svar på indenfor 15 måneder (herunder CLL frontline indenfor 3 måneder) der skal udvide Arzerras label og føre til øgede royalty.

 

Genmabs store guldklump hedder Daratumumab. Et stof der i det første phase I/II forsøg har vist intet andet end unikke resultater og nu har en stor partner i Janssen(J&J) ombord. Genmab kan potentielt modtage store milepælsbetalinger allerede i 2013 fra J&J ved opstart af phase III forsøg med Daratumumab. Herunder er der stor spekulation i at J&J vil søge accelerated approval for Daratumumab dvs. indsende en NDA på baggrund af det nuværende phase I/II doseeskaleringsstudie. Jan ville ikke afvise dette, og det lød endda mellem linjerne som om de allerede var igang med dette. Dette skal også ses i sammenhæng med at J&J netop har fået accelerated approval for Ibrutimib, et andet meget lovende de har. Ved en tidlig godkendelse af Daratumumab kan det blive en total gamechanger for Genmab.

 

Deres øvrige pipeline udvikler sig samtidig tilfredsstillende med Humax-TF-ADC IND her i 2013. Herudover har de en del prækliniske programmer indenfor både Humax, ADC, DuoBody, HexaBody samt kombinationer af disse.

 

Det sidste ved genmab er deres unikke teknoligplatforme DuoBody og HexaBody. HexaBody er endnu ikke rigtigt valideret, men Jan siger de allerede har fået stor interesse på denne nye teknologiplatform til trods for at de blot lige har introduceret den. DuoBody har været en vinder for dem. De har allerede 4 aftaler herpå og der vil komme flere. De afholder indenfor kort tid et møde i Barcelona for potentielle partnere, får platformen valideret i et tidsskrift og opretter egen hjemmesiden til DuoBody platformen.

 

Herudover fik vi også at vide at Roche er meget aktive med Inclacumab og at der vil komme phase II readouts indenfor 14 dage. Ved opstart af phase III vil der muligvis igen være milepælsbetalinger til genmab.

 

Genmab har over 1,5 mia. DKK i kassen pt. og har minimeret deres burn meget således de nu har godt 5 års runway og dermed en attraktiv finansiel position. Jeg tror personligt de får positiv cash flow igen i år baseret på et par store milepælsbetalinger på Daratumumab samt DuoBody platformen.

 

Time will tell, Genmab er parat til fremtiden !

About Investor1989

Investor in stocks in about 5 years with some very good profits. Focusing on Biotech and Value stocks. Active investor...

 

What do you say?

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.