Årets gang i BioPorto 2012

Vi har det jo bare med at regne de positive for en naturlig ting – og de negative drages vi af, det er åbenbart en almengyldig drift som også Tom Kristensen beskrev det :” Men min angst må forløses i længsel, og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes imod skibskatastrofer, og mod hærværk og pludselig død..”

Og det vil da også præge den nedenfor gennemgang – for det er lettere at beskrive HVAD der gik galt og pege fingre – også for mig:)   (ihvertfald i nogle tilfælde)

Så – lad os svælge i ulykkerne og tage minusserne først – måske også fordi de står præget mest på nethinden…

I februar den tabte appelsag, i sommers den ankede Phadia-dom, der jo BEGGE er overrordentligt vigtige for selskabets fremtidige indtjeningsevne   Fælles for  begge ting er at det beslutninger der ligger uden for BioPorto’s kontrol – man kan (især omkring den første) være tilfreds/utilfreds med håndteringen af den mediemæssige side af sagen – men det faktuelle havde man jo ikke mange muligheder for at justere på. Phadia-afgørelsen i SØ/Handelsretten var jo i sig selv entydigt positiv – men blev selvfølgelig anket – igen det kan man næppe klandre selskabet for. BioPorto og Høiberg holder stadigt 100% fast i – at det var en simpel regnefejl hos EPO der gav det overordentlige uheldige udfald i Oral Proceedings. Men – der er ingen tvivl om at den usikkerhed som kort/fejlslutningen hos EPO har givet anledning til, giver både svækkelse og forsinkelse i forhandlingsprocessen. Og det har selskabet HELT entydigt været for dårlig til at kommunikere – tvært om har man fortalt at det ingen rolle spiller (hvad samtaler med nogle af de større aktører på markedet ellers ikke lader nogen tvivl om.)

At melde ud, i forbindelse med det af andre årsager fremrykkede, Q3 at man hverken bliver cash-flow positiv inden årets udgang – OG samtidigt nedjustere –  er ikke særligt overbevisende.  man sidder jo unægteligt med en fornemmelse af at selskabet IKKE havde meddelt det – hvis ikke man havde været tvunget af omstændighederne (det fremrykkede regnskab)

Det er muligt at det er det bedst opnåelige – men det er ikke særlig elegant eller særlig godt i overensstemmelse med egne udmeldinger.

Hvilket jo især skal ses i lyset af den åbenlyse ikke opfyldelse af udmeldingerne om globale aftaler i første halvår (hvor der – på målstregen – blev argumenteret med at Wiener Goup gjorde at man havde holdt det lovede). De udeblevne aftaler i første halvår 2012 – var vi jo OGSÅ stillet i udsigt i 2011.

Lad det være helt klart – Wiener Group var IKKE den aftale vi var stillet i udsigt – uanset hvilket halmstrå man prøver at skjule sig bagved. Wiener Group er sikkert en god partner og et startegisk godt valg – men nogen sværvægter på den globale scene er de jo næppe…

Så uagtet at man jo er i gang – så må vi konstatere at hverken tidsplan, omfang elle karakter på NOGEN måde er indfriet. It’s as simple as that – og det uanset hvor fornærmet man er på Grusbakken. Fejlen(e) -ihvertfald på det kommunikationsmæssige område – ligger ubetinget hos BioPorto

Kapitalgrundlaget er/var/vil være spinklet. Det var – uanset om man kan lide det eller ej – en strategsk fejlbeslutning ikke at tage de penge man kunne få i 2011 (og tidligere for den sags skyld) argumentet med at ville begrænse udvandinger er selvfølgeligt nobelt – men det holder ikke – reglen for AL corporate finance er – Tag alt hvad du kan få…

At det så er dobbelt frustrerende fordi det ikke er første gang man laver den fejlslutning er endnu mere træls…

Det medførte så – kombineret med den uholdbare optimistiske forventning til salget i 2012 – at man skulle skaffe penge uventet i august.  På det tidspunkt troede man åbenbart stadigt at det var “lige-om-hjørnet” med de forpligtende aftaler – så man valgte en “soft”løsning hvor man på den en side forlangte et ubetinget tilsagn fra en investor – på på den anden side selv ville bestemme om man ville bruge det (deraf den forlængede frist)

Det synes indlysende for enhver at man IKKE får nogen til at tegne 30% over markedskursen hvis ikke man har kunnet indikere at noget lå i kortene på den kortere bane der kunne retfærdiggøre den store kursafvigelse. Det skete som bekendt ikke – altså de forventninger der var  – og (kombineret med en enkelt faktor jeg stadigt IKKE kan komme ind på) – det betød så at emissionen i første omgang blev udskudt – i anden omgang aflyst – med den nyskabende FM som resultat. Ledelsen har givetvis følt sig meget presset – men der er stadigt ikke nogen jeg har mødt der kan nævne eksempler på at man har valgt at hænge navngivne investorer og samarbejdspartnere ud – og jeg understreger ingen… Det giver det obligatoriske kursskred – og kombineret med en – af flere årsager uheldig håndtering af hele det efterfølgende forløb – må man sige – at det har virket meget lidt overbevisende det selskabet har præsteret. Især set i lyset at man så endte med at lave en emission med de investorer man havde sagt nej til bare 3 uger forinden. (Og ja – der var en aftale – det har jeg bekræftelse på). Hvorfor gik det så næsten galt her efter den aflyste emission – med den sidste (genemførte) emission – der KUN blev reddet på målstregen  – tjah – jeg tror at BioP var blevet lidt forført af talsmanden for de såkaldte flere +1% aktionærer (som man jo på et andet site advokerede for), der angiveligt stod ventende parat med penge, i det øjeblik Mark og Co. var væk   – For de kom som sagt ikke med noget (man kan vel sige at der blev hverken stukket eller bekendt…) – og så måtte den gamle forkætrede garde jo hjælpe til (igen) – nok ikke fordi den gerne ville – men for trods alt at beskytte sin investering…

Men ser man bort fra emissionsforløbene – der var helt-helt-helt vildt utroligt klodsede; bort fra det negative cashflow, bort fra appelsagen og Phadia og bort fra aftaleændringerne – så har man faktisk nået en del 🙂 … for selv om aftalerne langt fra er hvad man stillede i udsigt (al den stund de hverken er formaliserede eller indeholder aftagningsminimum?) – så er der jo alligevel en de facto anerkendelse af testens kvalitet og muligheder fra BÅDE Roche og Siemens. Ellers ville HVERKEN Siemens eller Roche jo endossere testen ved at markedsføre/validere den

At Abbott/Alere mfl. stadigt og stædigt vedholder at forfølge patentet ser jeg også som et succesparameter. Jeg ved, at både Abbott/Alere har været i dialog med interessenter omkring BioPorto – godt nok uden resultat – men dog i temmelig dyb og langvarig dialog – det havde de næppe gjort hvis der ikke var basis for enten et samarbejde – eller en investering.

Og – skal jeg lige skynde mig at tilføje samtalerne er sket EFTER appelsagen blev afgjort –  det indikerer vel mere end noget at man fra deres side er klar over at det kan gå den anden vej ved en ny første instansbehandling 🙂         Igen – Det fremgår det jeg har kendskab til at man har fundet BioPorto ualmindeligt svær og stejl at forhandle med  (selskabet ser det sikkert anderledes) … Så man kan sige – at det er på den baggrund er evident at de (Alere/Abbott) er bange for hvad der sker hvis patentet opretholdes.

Derudover er det lykkedes “slænget” at skaffe kapital til selskabet i et meget vanskeligt marked.

så der er fremdrift, der er lyspunkter, der er successer –  så vi skal OGSÅ huske når vi evaluerer BioPorto nu at tage de ting med… BioPorto er jo desværre ikke noget TGV – men snarere et bumletog på Grenåbanen…