Skrevet af Bohemé fra Euroinvestor. Link til artiklen: http://www.euroinvestor.dk/debat/post-59486-266771-2905042/saafremt-fda-holder-sin-tidsplan-skal-astellas-inde-velo

 

Såfremt FDA holder sin tidsplan skal Astellas indenfor et par uger modtage besked om deres once daily udgave af Tacrolimus vil blive godkendt i USA eller ej. Hvorvidt det sker, er et åbent spørgsmål. De fleste vil have en godkendelse som det mest sandsynlige, men udfaldet er meget usikkert. Astellas har søgt godkendelse flere gange før, hver gang med negativt udfald, men de har nu efter sigende suppleret datapakken, hvilket kan gøre en markedsføringsgodkendelse mulig. Vi får væbne os med tålmodighed og pænt vente.

 

I mellemtiden kan vi så filosofere over konsekvenserne af det ene eller andet udfald. Her kommer nogle overvejelser.

 

Scenarium A. Advagraf godkendes.

På negativsiden så vil LCP Tacro ikke være den første once daily udgave af Tacrolimus på det amerikanske marked, og det vil naturligvis gøre det mere vanskeligt at differentiere sig i forhold til hovedkonkurrenten. Følger man derefter en prispolitik á pris med Advagraf, vil det alt andet lige gøre markedspenetrationen langsommere, end hvis Advagraf ikke var der. Konkurrencen om de nytransplanterede patienter vil være hårdere. Følger man tilnærmelsesvis en generisk prispolitik, hvilket betyder en prisfordel i forhold til Advagraf, kan markedspenetrationen komme til at gå hurtigere, med mindre Astellas vælger at gå med ned i pris. Under alle omstændigheder vil indtjeningen pr. patient naturligvis være lavere. Strategisk set vil Astellas ikke være en potentiel køber af LCP-Tacro, men derimod den største og meget veletablerede konkurrent på markedet.

På positivsiden vil den igangværende og ret hurtige generiske erodering af Tacrolimus markedsstørrelsen blive bremset inden den er helt gennemført, og det er naturligvis positivt, da lagkagen, man slås om, dermed alt andet lige er større. Det kan også være, at Astellas sætter en pris på Advagraf, som er så høj, at den er mere spiselig at arbejde med.

 

Scenarium B. Advagraf godkendes ikke.

På negativsiden vil det i henhold til ovenstående betyde, at markedet er yderligere eroderet i forhold til de ellers forventede niveauer. (se mit indlæg fra 1. juli). Sådan vil det være, da der ikke er noget til at stoppe erosionen, før LCP-Tacro kommer på markedet.

På positivsiden vil Veloxis til gengæld være alene om at råde over once daily fordelen, og det vil alt andet lige betyde en hurtigere markedspenetration af nytransplanterede. Strategisk vil det også rumme den facet, der hedder en mulig interesse fra Astellas side i at erhverv rettighederne til LCP Tacro.

 

Jeg tror, de fleste i lyset af Astellas tidsmæssige forspring for så vidt angår indsendelse af registreringsansøgning, forventer Advagraf på markedet før LCP Tacro. Det burde derfor være priset ind i den nuværende kurs. Sådan kommer det i realiteten dog næppe til at gå, da psykologien her i agurke- og ventetiden kommer til at indvirke. En godkendelse af Advagraf vil derfor sandsynligvis medføre et Veloxis kursfald, mens et afslag kommer til at medføre det modsatte.

 

Hvilke synspunkter har i andre til denne interessante problemstilling?

Med venlig hilsen

 

Bohéme

About Karl M. Bidstrup

Tidligere ejer af Medicoinvestor.com Strategien har gennem mange år været at profitere på etablerede aktier, og brænde det hele af på Bioporto... Sad but true. Kontakt mig på medicoinvestor(A)gmail.com hvis du har en million du ikke ved hvor du skal gemme, så skal jeg nok holde den for dig. 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.