Selskabsmeddelelse

  • HexaBody platformen er en ny teknologiplatform, der markant forbedrer antistoffers egenskaber
  • Teknologien skaber en række nye forretningsmuligheder
  • Yderligere oplysninger om teknologiplatformen vil blive givet i dag på Genmabs Post ASH Seminar

Genmab lancerede lige før jul deres nyeste teknologiplatform HexaBody som de præsenterede på deres meget lovende pre ash seminar som jeg vil anbefale alle genmab interesserede at gå ind og høre. Tager ca. 2,5 time og gennemgår hele Genmab casen stort set.

Jeg har skrevet lidt med IR chef Rachel Gravesen vedrørende HexaBody platformen og hvilket muligheder denne kan tænkes at have i fremtiden for Genmab. Da vi første gang så til DuoBody platformen gik der ca. 1,5 år før de første aftaler begyndte at rulle ind af døren, og det er nok noget lignende vi skal se med HexaBody. Altså at de bruger 2013 på at lancere og markedsføre platformen og at aftalerne så begynder at rulle i 2014 hvis ellers markedet tager godt imod platformen.

 

Det er meget svært både for mig personligt og også for de mange dygtige analytikere pt. at vurdere potentialet i HexaBody platformen. Det vil være aftalerne der angiver potentialet. Kan platformen dog det som Genmab påstår, nemlig både virke på nye antistoffer samt forbedre mekanismen på eksisterende anstistoffer der har fejlet phase III forsøg, så er potentialet nærmest uendeligt for genmab.

—————————————————–

København, Danmark; 17. december 2012 — Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag offentliggjort tilføjelsen af en ny egenudviklet teknologi, HexaBody™ platformen, til selskabets portefølje af næste-generations antistofteknologier. HexaBody platformen er en ny teknologi, der giver mulighed for at skabe differentierede antistoflægemidler ved at forbedre antistoffernes naturlige target-ødelæggende egenskaber på en helt ny måde. HexaBody platformen vil blive anvendt til at skabe nye differentierede antistoflægemidler, til at forbedre effekten af eksisterende antistofprodukter samt til potentielt at finde fornyet anvendelse for  lægemiddelkandidater, som har fejlet i tidligere kliniske studier på grund af manglende effekt.

“Vi er utroligt spændte på de mange nye forretningsmuligheder, som HexaBody platformen potentielt kan give os. Denne innovative teknologi vil give Genmab og vores potentielle samarbejdspartnere mulighed for at forbedre eksisterende produkter og derved forlænge deres levetid. Vi mener, at HexaBody platformen er en innovativ teknologi, som giver mulighed for at skabe helt nye produkter, markant forbedre eksisterende produkter og finde fornyet anvendelse for opgivede produkter,” udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab.

About Investor1989

Investor in stocks in about 5 years with some very good profits. Focusing on Biotech and Value stocks. Active investor...

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.