Når vi sidder limet til skærmen på en god Champions League-weekend, tænker vi ikke nærmere over de politiske og forretningsmæssige konsekvenser ved denne store turnering.

Men for en klubs ledelse og investorer er Champions League (CL) det økonomisk, våde drømme er lavet af. At kvalificere sig til denne turnering kan betyde et enormt boost for klubben, og en mulig ekslusionen kan betyde faren for at blive overhalet af andre klubber både nationalt og internationalt.

Vi ser her nærmere på hvilke beløb, der er på spil, når Europas bedste fodboldklubber støder hovederne sammen i CL.

UEFA Champions Leauge Logo
Logo UEFA 2012” (free domain) af UEFA Champions League

Indtjeningerne: Gruppespillet, slutspillet og finalen
For hvert et nederlag og hver en eliminering kan en klub gå glip af ekstra indtjeninger. Men for hver en sejr og hver en vidererykning kan en klub vende tilbage til deres respektive hjemmeliga stærkere, end de var året inden.

En ting er dog sikkert: For mange klubber er blot det at kvalificere sig en sejr. For i kraft af det indledende gruppespil sikrer hver af disse klubber sig hele 12,7 millioner euros svarende til omtrent 94,5 millioner danske kroner.

Derudover får de for hver sejr 1,5 millioner euros og for hver en uafgjort kamp 500 tusinde euros. Hvis de formår at nå 16.-delsrunderne, får de yderligere 6 millioner euros, i kvartfinalerne 6,5 millioner euros og i semifinalerne 7,5 millioner euros.

Hvis et hold kæmper sig hele vejen til finalen, er de her sikret mindst 11 millioner euro i kraft af et nederlag og 15,5 millioner, hvis de rent faktisk løber af sted med sejren.

Forårsager turneringen ulighed i hjemmeligaerne?
Tager vi disse nærmest uoverskuelige beløb i betragtning, er det ikke overraskende, at et af de største mål for en europæisk klub er at kvalificere sig til CL.

Således berettede FC København, at de sidste år tjente 200 millioner kroner i turneringen på trods af ikke at være gået videre fra gruppespillet.

Ståle Solbakken - FCK

Kopengagen- (2)” (CC BY-SA 3.0) af Football.ua

Disse penge kom primært fra præmiepenge, tilskuer- og tv-indtægter, og inkluderer ikke engang en række andre faktorer. Blandt disse mere uberegnelige faktorer er klubbens og spillernes internationale eksponering, som både kan løfte prisen for klubbens nuværende spillere i tilfælde af et salg samt gøre klubben mere attraktiv for nye, potentielle spillere.

Ikke overraskende mener nogle, at CL kan bidrage til ulighed på internationalt niveau og måske i højere grad i hjemmeligaerne. For hvordan kan de klubber, som ikke sikrede sig adgang til CL, konkurrere med de klubber, som modtog de ekstra indtægter?

De danske klubber i Superligaen synes da også at have svært ved at følge med FCK. Ifølge sportssiden, bet365, som tilbyder betting på Superligaen, er FCK klar favorit til at vinde endnu et hjemmeligatrofæ. De får nemlig odds 1,90 sammenlignet med Brøndbys 3,30 og FC Midtjyllands 4,75.

Juentus toppede indtjeningslisten (over Real Madrid)
Med deres finale-nederlag til Real Madrid (4-1) lykkedes det ikke Juventus at få fingrene i CL-trofæet. Alligevel var Juventus den klub, som sikrede sig den største samlede gevinst i forrige års udgave af turneringen.

En af grundene til dette var, at der kun var ét andet italiensk hold til stede i CL – nemlig Napoli. Juventus fik derfor en større del af tv-indtægts-‘kagen’.

Således var Juventus den første klub nogensinde til at overgå 100 millioner euros-indtægtsgrænsen. Klubbens samlede indtægter blev nemlig hele 101,1 millioner euros svarende til omtrent 752,7 millioner danske kroner.

Som det er tilfældet med FCK, er det derfor ikke overraskende, at Juventus fuldstændig har domineret hjemmeligaen, Serie A, i de sidste mange år. De har således vundet denne i de sidste 6 sæsoner, og kun én klub udgør lige nu en seriøs trussel for klubben: Napoli, som også fik del i sidste års CL-indtjeninger.

About Emma Nielsen

 

What do you say?

Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.