Master Hegu (mest) om aktionærsammensætningen

En del skribenter på ZI har følt sig kalder til at fælde dom over de mennesker der har sat penge i BioPorto (foragteligt omtalt som slænget) – og ikke mindst “suspekte bagmænd.”

Det er naturligvis stærkt krænkende – og lodret urimeligt. Jeg var lidt ind på det i går i chatten – citat:

men det støder mig selvfølgelig (og iøvrigt også de der tegnede på emissionerne – såvel virksomheder, private som pensionskasser) – og dermed flere gange har reddet BioPorto – at de skal se sig betegnet som ”slænget” og omtales som suspekte – af de samme mennesker der som almindelig aktionærer har nydt godt af at nogen har holdt hånden under selskabet og investeret egne midler.

“Slænget” – som det jo kaldes omfatter et af landets største investeringsselskaber, to pensionskasser, 2 højesteretssagførere fra ledende advokatfirmaer, virksomheder som teleworks, selvstændige med mere

unquote

i sandhed en underlig måde at håndtere de mennesker og selskaber der er kommet selskabet ti hjælp – hurtig, og uden at kræve så meget som en betyrelsespost- når der har været udfordringer….

Men det ´bizarre smagsdommeri forstætter dog (naturligvis) uhæmmet – og åbenlyst opmuntret af en frustret flok skribenter – senest denne lille perle som Investor89 fandt på et -øhh site

”Han passer nok meget godt ind i det øvrige klientel og har vist en række lidet flatterende firmaer bag sig.” – og Inv89’s  kommentar var – ikke overraskende  ”hvad er det for en ussel kommentar at komme med”

Jeg er ikke overraskende helt enig – og Hegu følger det fint til dørs i dag:

“Jeg kender en landmand og indehaver af en maskinstation, en teltudlejer, en fabriksejer m.fl. Alle er er skarpe købmænd, succesrige forretningsmænd og store aktionærer i Bioporto. Lige som Thomas, så øjner de en god case og sætter deres penge til at yngle her. At der så er mange bump på vejen det tager de så med. I modsætning til alle de erhvervsmæssigt og investeringsmæssigt svagt funderet ”overdommere” på diverse sites, så tager de selv et personligt ansvar for deres investeringer. Det er nemlig deres egene surt tjente skillinger som de bruger til formålet.

Denne brogede skare af risikovante købmand er dem som gang på gang har sikret selskabets overlevelse. Det er ikke de ”fine” bløde slipsedrenge fra diverse institutioner, bioteknørderne eller småtraderne, som har stillet med skillingerne.

At acceptere hvem der er selskabets reelle ejere er ofte det sværeste for mange ledere og bestyrelser i diverse selskaber. Meget hurtigt opfatter disse sig selv som eneejere og opfører sig herefter. Således bliver kommunikation, løfter og tillid hele tiden et misk mask og et forsøg på at sikre sine magtpositioner i stedet for at være i øjenhøjde med selskabets aktionærere.

Det er efter min mening noget af det som er sket i Bioporto og som har givet grobund for at den megen infantile debat på diverse aktiesites.”

unquote.

Master Hegu har fuldstændigt ret …