Zealand Pharma kapitalmarkedsdag

Jeg har nu fået taget mig tid til at høre Zealands kapitalmarkedsdag (på 4 timer), hvor der kom en del spændende ting fra Zealand. Det vedrører både opsummeringer på allerede kendte ting, samt nogle nye inputs. Det har jeg lavet en gennemgang af. Skal siges, at der både er ting direkte fra kapitalmarkedsdagen, men der vil også være stof fra min baggrundsviden jeg bringer, samt mine egne personlige holdninger.

GLP-1 – Lyxumia – Partnerskab med Sanofi – Filip Knop præsentation:

Lyxumia er Zealand Pharmas førende produktkandidat, der allerede er i registreringsfasen mod type 2 diabetes, hvor der ventes svar fra de europæiske myndigheder EMA i Q4 2012. Markedsføringstilladdelsen (MAA) blev godtaget i november sidste år. Produktet er som nævnt partneret med den store franske diabeteskoncern Sanofi, som har verdens bedst sælgende insulin Lantus (5,5 mia. $). Der blev indsendt registrering til Japan i juni 2012 for Lyxumia, og der vil blive sendt en NDA til FDA i december 2012, for at opnå godkendelse i USA.

Den danske diabetesforsker Filip Knop holdte et indlæg vedrørende GLP-1’er generelt og deres fremtidige anvendelse. Jeg har skrevet en del noter hertil, men det meste af det er meget nørdet og teknisk, så det må i lige sige til, hvis i vil have udleveret, ellers kommer her de væsentligste områder. Han var generelt ret stolt over at de 2 mest lovende GLP-1 analoger Lyxumia og Victoza begge er danske opfindelser. Det viser altså, at danskerne er meget lovende indenfor dette område. Han havde også gjort nogle analyser, der viste at ved at bekæmpe diabetes med GLP-1, kunne dette forebygge cancertilfælde. En af de ting problemet er med basal insulin (som Lantus er en del af), er at kroppen kan blive resistent overfor det, og herudover tager diabetikerne ofte på under behandlingen. De undersøgelser der er blevet lavet viser, at man ved at bruge Lyxumia ovenpå basal insulin kan kontrollere blodsukkeret mere effektivt, samtidig med at man kan opnå vægttab for diabetikerne, i stedet for at tage vægt på.

Vedrørende Royaltys for dette produkt, så er Zealand berettiget til at modtage 2 cifrede royaltys af det globale salg af Lyxumia. Denne royaltysats vil starte 2-cifret og stige i takt med salget. For det globale kombinationsprodukt mellem Lyxumia og Lantus vil Zealand være berettiget til 2 cifrede royaltys af det globale salg af hele kombinationsproduktet, ikke kun den del der vedrører Lyxumia.

Diabetesmarkedet forventes at vokse frem mod 2030, hvor der forventes at være hele 550 millioner type 2 diabetikere på verdensplan. Diabetes kan medføre hjerte-kar sygdomme, derfor er myndighederne også meget interesseret i hvordan diabetesprodukterne påvirker dette, også mht. eventuelle bivirkninger. Dette er samtidig grunden til at NDA’en til FDA ikke er indsendt endnu, da de kræver et sådan studie. Her har Sanofi taget tyret ved hornene og lavet et stort kardiologi studie med over 6500 patienter. De første data herfra, viser ikke blot at der ingen yderligere bivirkninger er med Lyxumia, men faktisk ser det ud som om det hjælper på hjerte-kar.

David Salomon mener at markedet er så stort, og GLP-1 produkterne så forskellige, at der vil blive plads til alle på markedet. De har en del forventninger til kombinationen med basal insulin, også før det bliver godkendt via fix-flex pennen hvor phase III studier opstartes medio 2013. Fra de globale GetGoal studier, som har behandlet 4500 patienter, heraf 1250 med Lyxumia ovenpå basal insulin viser data tydeligt at det giver vægttab, samt at Lyxumia ikke har øgede bivirkninger sammenlignet med eksempelvis Victoza. Det skal nævnes at Victoza, Byetta og Bydereon ikke engang er godkendt med et label, så det kan bruges ovenpå basal insulin. Dette har Lyxumia med i deres ansøgning til EMA. Vi fik samtidig vist nogle spændende data, der viser både at Lyxumia er langt bedre end Victoza ovenpå basal insulin, samt at Lyxumia+Lantus virker bedre end Lantus alene, både mht. blodsukkerkontrol og vægtkontrol.

Patienterne med basal insulin kommer ind til deres doktorere og forklarer hvor frustreret de er over, at de tager sådan på i vægt under deres behandling. Her vil doktorerne nu få mulighed for at give dem Lyxumia om morgen sammen med deres basale insulin, hvor at kontrollere dette. 1-2 mia. $ af det nuværende Lantus marked (som minimum) estimerer Zealand/Sanofi allerede nu er klar til at modtage Lyxumia ovenpå basal insulin.

GLP-2’er – Elsiglutide – Helsinn Healthcare (HH) samarbejdet:

GLP-2’er påvirket også blodsukkerniveauet med spisning mv. Men der hvor Zealand især har tænkt sig at anvende disse, er indenfor deres mave-tarm område. Disse GLP-2’er, gør at de binder glocusestofferne, altså nogle af cellefunktionerne sammen nede i maven. Derfor er det, at de virker specielt godt mod eksempelvis diarre. Disse GLP-2’er har fysiologiske effekter, men da de alle er baseret på naturlige hormorer, viser de også en meget god safety profil.

Ruben Giorgino, R&D ansvarlig hos HH fortalte en del om HH som organisation. Dette vil jeg ikke fortælle så meget om, men i stedet gå videre, med nogle af de ting han fortalte om samarbejdet med Zealand, herunder selvfølgelig mulighederne for Elsiglutide.

Når man får behandlet for kræft, især i de nedre regioner som Colerectal cancer (tarmkræft) og Pancretic cancer, vil man ofte i forbindelse med kemoterapien opleve problemer med diarre i forbindelse med sin behandling. Dette giver ikke kun irritationer hos patienterne, men faktisk hæmmer det kræftbehandlingen, fordi der eksempelvis i nogle tilfælde skal ske reduktion i doser eller helt stoppe med kemoen. 85 % af alle kemotilfælde har en påvirkning.

Ca. 10-20 % af patienterne får det der hedder 3-4 grads diarre. 44-88 % får 1-4 grads diarre i forbindelse med kemoen. 1-2 grads diarre kan man godt leve med, hvorimod 3-4 grads er så ubehageligt at det påvirker din hverdag meget samt påvirker din behandling. Undersøgelser er især lavet med de anvendte kemostoffer Felsi samt 50-Fluraxil (eksempelvis anvendt sammen med Fusilev mod Colon Cancer). Data herfra er lovende. Da man startede phase Ia studiet (doseeskalering) er man nu endt op med en dosis der er 100 gange så stor som startdosen. Dette skyldes den favorable bivirkningsprofil for Elsiglutide.

I H1 2013 vil vi se data fra det nuværende fase IIa studie hvor indrulningen af patienter kører som den skal. Herefter vil man diskutere med myndighederne hvordan man skal gå frem i forhold til phase IIb / Phase III studier, samt hvilke endpoints mv. man bør have. De overvejer endda at søge mod alle typer (1-4) grad diarre, hvilket vil gøre markedet stort.

Både HH og Zealand ved pt. ikke hvor stort markedet vil blive, salgsprisen eller noget, da dette er noget helt nyt og spændende de arbejder med. Men da HH dækker alle udviklingsomkostninger, kan Zealand blot se til mens de udvikler dette spændende drug og de får milestones løbende.

IP-rettigheder:

Der var også et indlæg om IP-rettigheder på kapitalmarkedsdagen. Igen har jeg en del noter, men jeg vil lige fortælle de væsentligste konklusioner her. Patenter er vigtige, ja nærmest altafgørende. Det er meget vigtigt at rådføre sig rigtigt og søge de rigtige patenter. Eksempelvis bør man søge brede patenter, både i forhold til molekylestrukturen samt til indikationerne. Der findes en del smarte måder at forlænge patenter på, især ved at kombinere produkterne med andre stoffer (Lyx + Lantus eksempelvis).

BP (Big Pharma) kigger rigtigt nøje på IP-rettighederne når de inlicenserer et stof. Det vil jo være katastrofalt, at kaste mange penge efter et stof, hvis det viser sig, at patentgrundlaget er meget tyndt. Derfor er det meget væsentligt at have styr på sine IP-rettigheder, ellers får man ingen partneraftaler.

Partneraftaler og partnerstrategier – Arvind Hundal:

En af de ting, jeg personligt er mest imponeret over ved Zealand, er den måde de formår at indgå ekstremt lukrative aftaler for deres lægemidler, og lægemidler der er i tidlig udvikling. Zealand har en generel strategi om at de udvikler stofferne tidligt og modificerer dem, hvorefter BP overtager senfase udvikling samt kommercialisering og registrering af produkterne. Partnerne betaler altid udviklingsomkostninger, da Zealand selv vil kunne styre sine udgifter.
Zealand vil langt mere i fremtiden end førhen, begynde at tage nye teknologier og samarbejder ind, herunder arbejde med syntetiske peptider, hvor Zealand normalt arbejder med naturlige peptider.

Zealand har en stor ekspertise i at modificere og stabilisere et peptid. Så fra at et spændende peptid er identificeret og et sygdomstarget fundet, er der et stort arbejde i at tilpasse peptidet til en lægemiddelkandidat, det er især her, at Zealand er rigtig dygtige. Zealand kan således sørge for at lave den perfekte pakke for produkterne inden BP tager over.

Zealand begynder især at arbejde med mange mindre små firmaer, og afprøver deres ideer og teknologier, og screener disse, så de kan finde relevante peptider de selv tror de kan modificere til gode lægemidler, der rammer netop de sygdomstargets som BP efterspørger. Det Zealand også kan gøre, fordi de er blevet meget profitable, er at de nu kan tage deres lægemidler længere frem i udviklingen end hidtil, hvilket vil bringe endnu mere værdi ind i aftalerne. Et eksempel er ZP2929 aftalen, som var et præklinisk stof. Her var det udlandet der direkte henvendte sig til Zealand fordi de ville have dette stof. Det ramte 2 store sygdomstargets i diabetes og fedme. Nu har Zealand så, udover aftalen på ZP2929 med BI, et spændende udviklingssamarbejde med dem, der kan føre til nye produkter.

Zealand offentliggjorde for nylig en aftale med Protagonist, som har en meget spændende teknologi til at spotte efter peptider, herunder især indenfor syntetiske peptider. De har allerede nu fundet nogle sygdomstargets, som de arbejder videre på at udvikle. Det er innovationen der driver Zealand fremad, de er altid klar til at tage nye ideer ind og hjælpe BP med at skabe nye produkter til dem.

Fremtiden for Zealand, er at de vil tilpasse sig patienterne. De vil se, hvor der er unmet medical need, og udvikle produkter direkte relateret til disse områder. Zealand har et enormt know how indenfor peptider, da der ikke findes mange firmaer, som er rent specialiserede indenfor dette felt. De kunne eksempelvis overveje targets ved hjælp af biomarkører og diagnostik i fremtiden.

De andre mindre firmaer har ikke ekspertisen til at omsætte deres ideer direkte til lægemidler, derfor har Zealand en meget vigtige rolle som mellemled inden BP tager over i fremtiden.

Udvikling hos Zealand – præklinik – Christian Grøndahl:

Først lige om deres 2 eksisterende lægmidler ZP1848 og Danagaptide. Ved ZP1848 er de langt i partnersnakken, og håber på en snarlig partneraftale på det produkt. Vedrørende Danagaptide, har de nu fået nye data ind, mod nye indikationer, der gør at der også er nye muligheder her, også mht. partnerinteressen.

De har pt. 8-15 nye produkter klar i deres præklinik som de arbejder på pt. og som ser meget lovende ud. De kigger især på deres nye Dual-agonist programmer både indenfor Gastrin-GLP1 og Glucagon-GLP1.

Han snakkede endda om mulige tripple agonist produkter. Nogle af disse ting er især indenfor langtidseffekten ved behandling af diabetes og styring af blodsukkeret. De lærer hele tiden nye ting, og de ser spændende muligheder her.
De er meget aktive med at finde nye peptider. Hvor de i Zealands første levetid, 12 år, identificerede 3000 peptider, har de alene de sidste 2 år identificeret og skabt 1500 peptider. De fokuserer altså meget kraftigt på R&D og hvad der bliver det næste store.

Herunder har nogle af deres duo agonist programmer vist lovende data indenfor modvirkning af beta cellernes nedbrydning, hvilket kan føre til længerevarende kontrol med blodsukkeret. De overvejer nu, hvilke peptider mv. der kan gå ind i Human klinikken.

Eksempelvis har de deres nye kandidat kaldet ZP3022 som er i præklinikken pt. Vi så nogle lovende data derfra i museforsøg. Især sammenlignet med Victoza og Byetta, hvor ZP3022 virkede ligeså godt på effekten sammenlignet med disse to ved daglig indgivelse. Det spændende var så, at stoppede man med at give alle 3 produkter (eksempelvis under ferie), begyndte blodsukkerkontrollen bed Byetta og Victoza hurtigt at blive uhåndterbar, hvorimod ved ZP3022 var den vedvarende stabil.

ZP2929 – partner Boehringer Ingelheim (BI) – Christian Grøndahl:

Det sidste der blev gennemgået var deres lovende produktkandidat ZP2929 som er til behandling mod type 2 diabetes og især mod fedme. De har pt. fået godkendt deres IND for produktet i USA, og kan nu gå i gang med phase I forsøg i Q3 2012. I museforsøg har man set med dette stof, at det hjælper langt bedre på vægttab end Victoza, hvilket er meget spændende, da Novo Nordisk jo forsøger at få Victoza godkendt til behandling af fedme også.

Grunden til dette er at ZP2929 påvirker både GLP-1 og Glucagon receptorerne, hvilket giver pænere kurver og langtidseffekt.

BI vil overtage udviklingen af dette stof, efter at Zealand er færdig med phase I forsøgene, som vil blive doseeskaleringsstudier.

Der var ikke så meget mere herom, udover deres store milepæle på op mod 305 mio. EUR på dette stof, udover forskningssamarbejdet og høje en cifrede royalty af globalt salg.

Zealand guider i øvrigt for overskud omkring 30-50 mio. kr. i 2012 pt. (kan komme yderligere milestones mv.), ligesom de var profitable i 2011 og har en kassebeholdning på over 525 mio. kr. ultimo Q2 2012.

Over and out herfra.